Frederikssund Svømmeklub
 
Banner

Nyheder

Kalender

FS3

FS3 er klubbens tredjehold. Svømmerne på dette hold er typisk mellem 9 og 11 år, og de træner fire gange om ugen.
Træningen varierer mellem 1 time og 1,5 timer fra gang til gang (se træningstider). På dette hold arbejdes hovedsageligt med teknik i vand og på land. Træningen på land kaldes dryland og er en blanding af balance- og stabilitets øvelser, udstrækning og lette styrkeøvelser, hvis formål er at forbedre svømmernes præstationer i vandet. Bevægelighed er ligesom på talentholdet i højsædet.

Krav til at svømme på holdet:

· Man skal være i aldersgruppen 9-11 år.

· Man besidder grundlæggende tekniske færdigheder samt udviklingspotentiale.

· Man kommer til alle træningspas, og man melder afbud til sin træner, hvis man er forhindret.

· Man deltager i stævner internt i klubben og til udenbys stævner.

· Man har forældre, der engagerer sig i klubbens frivillige arbejdsopgaver som fx official ved stævner eller i arbejdsudvalg.

Hvad tilbyder vi på FS3:

· Et stærkt fællesskab internt på holdet og til de resterende hold i klubben.

· Gode kammerater

· Sjov og varieret træning

· At kunne deltage i sociale arrangementer, der planlægges i løbet af sæsonen.

· At kunne deltage i udvalgte træningslejre og weekender.

Rekruttering til FS3 sker oftest fra Talentholdet. Udvælgelsen foretages af den ansvarlige træner for holdet, i samråd med cheftræneren.