Nyheder
Events

Info

Lær at Crawle

På dette hold arbejdes der med svømmedisciplinen crawl. Vi sætter i høj grad fokus på tekniske øvelser, der ikke kun vil forbedre din crawl, men også dine grundlæggende færdigheder i vand.  

Vi vil arbejde med blandt andet:

  • balance og kropsposition, som at flyde og minimere vandmodstand

  • vejrtrækning og kontrol af ind- og udblæsning

  • bevægelse og fremdrift samt effektivitet af arm tag og ben spark

  • elementskifte, som for eksempel kan være hovedspring og vendinger

Vi opstiller en målsætning ud fra, hvad deltagerne på holdet efterspørger og ønsker. Sagt på en anden måde, er deltagerne på holdet selv med til at bestemme forløbet.

Vi har tidligere haft målsætninger omhandlende vejrtrækningsrytmen, lære at lave en vending, svømme 1000m uden pause, svømme på tid, eller forbedre teknik og udholdenhed til Open Water/triatlon. Derudover har vi arbejdet med video og har filmet crawlteknik på de deltagere, der har haft lyst.

Holdet er for alle, så uanset niveau, vil vi bestræbe os på at nå individuelle mål. Det er ikke et krav at kunne svømme crawl før start.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen