Praktiske oplysninger
Svømmernes tider
Alle svømmernes tider bliver central registreret hos dansk svømmeunion og det er muligt at finde tider på den enkelte svømmer på www.svømmetider.dk
1. Klik på svømmere
2. Skriv fornavn og efternavn og klik vis
3. Klik på navnet i listen for at se svømmerens tider.
Er du ny i afdelingen?
Er du ny svømmer i Konkurrenceafdelingen, eller har du brug for at få opfrisket nogle gode råd til det at være konkurrence-
svømmer, så kan du nedenfor downloade klubbens "Badehæfte" - der fortæller lidt om det at være konkurrencesvømmer.
Badehæfte.pdf
Generelt om stævnedeltagelse
I vores kalender , kan du løbende holde dig orienteret om den kommende sæsons stævner.
For hvert stævne vil vi orientere om følgende:
· Dato
· Hvilken hold der kan deltage
· Evt. pris.
· Om der kræves kravtid.
· Link til tilmelding
· Tilmeldingsfrist
· Evt. link til mere information
Det er vigtigt at du overholder tilmeldingsfristen, da vi også har en tilmeldingsfrist til de forskellige stævner. Typisk skal vi tilmelde en måned før og det er ikke muligt at eftertilmelde.
Sammen med din træner skal du vælge hvilken løb du vil svømme og vi vil efterfølgende sende en samlet tilmeldelse.
Når du tilmelder dig skal en af dine forældre stå til rådighed alle dage du er tilmeldt som enten official eller holdleder.
Typisk til stævner, skal vi stille med 2 officials pr. dag, hvor man som minimum skal være dommeruddannet (Modul 2). Derfor kræver vi også som klub, at minimum en af forældrene uddanner sig som officials, så vi sikre os vi altid kan stille med officials til hvert stævne. Frederikssund svømmeklub betaler naturligvis for uddannelsen som officials. Hvis klubben ikke kan stille med officials, kan vi ikke deltage til stævnet.
Hvis der kommer ekstra stævner, som ikke er nævnt på vores kalender, vil vi holde jer orienteret via mail.
Klubtøj
Klubpakke
Alle konkurrence-svømmere skal købe og bruge klubpakken til alle stævner. Det gælder svømmere på FS1, FS2, FS3 og Talent
Holdleder
Holdleder funktionen
Når du er ude som holdleder til et stævne, er dine vigtigste opgaver at:
1. Få alle svømmerne, sikkert, med ud og hjem fra stævnet.
2. Være bindeled mellem stævnearrangører og Frederikssund Svømmeklub.
3. Sørge for at trænerne får arbejdsro, så de kan koncentrere sig om de svømmere der lige nu skal i vandet, eller netop har svømmet.
Generelt vil dine opgaver dog bestå i:
Før afgang:
- Være ved Fr.sund Svømmehal, helst som den første, om morgenen.
- Sørge for at de bliver afkrydset og af sted til tiden
Ved Stævnet:
- Deltage på holdledermødet. Fortæl herefter trænerne hvis der har været specielle forhold oppe på mødet (procedure for tyvstart, flyvende start, præmieceremoni etc.).´
- Hente programmerne i klub-kassen når de er klar.
- Streg alle vores starter ind med markør-pen (grøn/rød highlighter).
- Du skal helst blive ved "vores" sted, så svømmerne/trænerne ved hvor du er. Husk at sige til trænerne hvis du forlader hallen.
- Følg med i stævnet, og gerne være 10-15 min foran i planen, så du kan sende de yngste svømmere til opvarmning.
- Give trænerne ro ved at hjælpe med at få svømmerne væk fra trænerne når de har modtaget deres instruktioner/”de-briefing”.
- Sikre at svømmerne er klar, og iført sponsortøj, ved eventuelle medaljeoverrækkelser
Bliv official
Hver gang vores svømmerne deltager i et stævne, skal vi stille med 2 officials, som minimum er modul 2 officials. Det koster Frederikssund Svømmeklub en bøde hver gang vi ikke stille med en official, helt præcist kr. 1.000 pr. manglende official pr. dag, det er frygtelig mange penge, og kan derfor betyde at vi ikke deltage i stævner hvis forældrene ikke hjælpe til som officials.
Derfor har vi også brug for, at så mange forældre som muligt, støtter op om svømmerne, ved at uddanne sig, jo flere vi er, jo flere er vi om at dele tjansen. Alle kurser betales af Frederikssund Svømmeklub, så meld dig til via klubbens email Frederikssundswim@klub-modul.dk.
Lidt om kurserne:
1. Modul 1: Officials uddannelsens struktur Svømningens organisation Officials pligter og rettigheder Startprocedure Tidtagerens opgaver Tidtagning, stopur og el-tidtagning Svømmearterne Evt. Praktik i svømmehal. (Varighed 4 lektioner, kan tages over computeren).
2. Modul 2: Måldommerens opgaver. Måldommersedlens anvendelse. Skiftedommer. Bane- og vendedommers opgaver. Diskvalifikationssedler og anvendelse af vendetavler. Svømme- og løbsregler. Praktik. Prøve = skriftlig opgavebesvarelse. (Varighed 9 lektioner heraf 1-2 timers stævnepraktik).
3. Modul 3: Starters opgaver. Samarbejde OD-starter. Praktik i svømmehal. Prøve = skriftlig opgavebesvarelse. (varighed 4 lektioner).
Tilmelding til official uddannelse: send en e-mail til klubbens e-mail. info@frederikssundswim.dk, hvori det ønskede modul angives samt et navn og telefonnummer.
Yderligere information samt kursusoversigt kan findes på Dansk Svømmeunions hjemmeside ved hjælp af dette link http://www.svoem.org/Kurser/Officials-kurser/.