LIDT OM SVØMMEKLUBBEN

Frederikssund Svømmeklub blev dannet ved en stiftende generalforsamling den 30. januar 1979 på Restaurant Kalvøen. Svømmeklubben har hjemmebane i Frederikssund Svømmehal i Idrætsbyen i Frederikssund.

Vi har omkring 500 medlemmer, hvoraf de ca. 45 svømmer i vores Konkurrenceafdeling. 

Frederiksund Svømmeklub tilbyder svømning til babyer, familer, børn, unge og voksne i svømmeskolen. I vores konkurenceafdeling tilbyder vi svømning til både børne-, årgangs-, junior og seniorsvømmere. Vi lægger vægt på, at de enkelte medlemmer får mulighed for at forbedre egne færdigheder. 

 

 

Events

Nyheder

Svømmeskolen

Svømmeskolen ledes af vores svømmeskoleleder Jeanne. I hverdagen vil svømmerne dog primært møde vores trænere og hjælpetrænere. Trænerne er svømmeskolelederens talerør. Alle trænere og hjælpetrænene er oplært i hallens reglementer. Enhver besked fra en af trænerne er på forhånd afstemt med svømmeskoleleder og skal følges. Hvis man har konstruktiv feedback ift. undervisningen og trænerne, kan man sende en mail til JA@frederikssundswim.onmicrosoft.com

Forældrefri kant og balkon

Færre mennesker i svømmehallen giver et bedre undervisningsmiljø og større sikkerhed. Derfor må forældre, søskende og andre ikke opholde sig i svømmehallen eller på balkonen under undervisningen. 2 gange om året holder vi forældreuger, hvor forældre bliver inviteret helt ned i hallen for at se, hvor meget deres børn har udviklet sig.

 

Konkurrenceafdelingen

I Frederikssund Svømmeklub har vi et mål om at udvikle talenter inden for børne-, årgangs-, junior- og seniorniveau. Klubben har været repræsenteret ved alle større nationale stævner for både børne-, årgangs-, junior- og seniorsvømmere gennem flere år.

Alle hold har tilknyttet et træner-team. Trænerne beslutter i samarbejde med cheftræneren, hvilke svømmere der skal svømme på de enkelte hold.

I klubben har vi følgende konkurrence hold:

  • FS3
  • FS2
  • FS1

Konkurrenceafdelingen er bygget op både efter svømmeniveau og alder. Som ny-oprykket svømmer til konkurrenceafdelingen, har man oftest svømmet på svømmeskolens talenthold. Vi har konkurrencesvømmere i alderen 8- 21 år.

Frederiksund Svømmeklubs konkurenceafdeling blev i 2023 en del af Swim Team Nordsjælland. 

Vores sponsorer